Home » Indlæg » Derfor bør du opgradere fra en software wallet til en hardware wallet

Derfor bør du opgradere fra en software wallet til en hardware wallet

Mange folk tror, at de opnår den bedste sikkerhed, når de skal opbevare kryptovaluta, ved at anvende en software wallet. En software wallet er en wallet, der er installeret på din computer eller smartphone. I princippet er sikkerheden ikke direkte dårlig, men den kan blive bedre. Du skal specielt begynde at bekymre dig om sikkerheden på en wallet, når du begynder at investere store summer i bitcoin eller andre lignende valutaer.

Opgrader til en hardware wallet

Hvordan får man så bedre sikkerhed en software wallets? Det kan man få ved at anvende en hardware wallet, og du kan finde en god en ved at læse mere om de bedste hardware wallets. En hardware wallet er kort fortalt noget, der ligner et USB-stik. Du tilslutter det computeren, indtaster din pin-kode og herefter kan du sende kryptovaluta. I princippet fungerer det på samme måde som software wallets, da du også skal have software installeret – men du skal have en fysisk enhed tilsluttet til din computer, før du får lov til rent faktisk at sende penge til andre folk. Dette øger sikkerheden meget.

 

Hvad sker der, hvis jeg mister min hardware wallet?

Når du eksempelvis køber en Ledger Nano S, så skal du skrive 24 ord ned på et papir. Denne tilfældige sætning kaldes for “recovery phrase”. Det er meget vigtigt, at du gemmer denne et sikkert sted og måske tager flere kopier af den. Det er egentlig adgangskoden til din wallet, og hvis du mister disse ord samt din Ledger, så har du ikke mulighed for at få dine penge tilbage.

 

Ovenstående er både en fordel og en ulempe. Fordelen er, at du har en meget sikker fysisk enhed, der “holder” på dine bitcoins, og det gør ikke noget, hvis du kommer til at smide den væk. Ulempen er, at du skal opbevare et stykke papir eller lignende et sikkert sted. Der er mange måder at skrive de 24 ord ned på. Visse folk har indgraveret det i metal, så hvis huset brænder, så har de stadigvæk deres 24 ord. Andre folk kan huske det hele i hovedet og behøver ikke at skrive ordene ned.

 

Sørg for ikke at miste din “recovery phrase”, og så kommer du ikke til at have problemer, hvis du mister din hardware wallet.

 

Kan jeg ikke bare bruge en software wallet alligevel?

Du kan sagtens bruge en software wallet, fordi de virker meget godt, og de er desuden meget praktiske. Det er meget nemmere at sende penge via telefonen uden at skulle indtaste pin-kode og meget andet. Når noget er nemmere, så er det også mindre sikkert. Tænk hvis der ikke var en pin-kode på betalingskode – så kunne enhver tage dit kort og bruge det til at hæve penge med. Dette er jo ikke optimalt.

 

Du kan også bruge en såkaldt hybridløsning, hvor du har store summer på din hardware wallet, mens du har småpenge på din software wallet til daglig brug.

 

En hardware wallet er selvfølgelig ikke en garanti for at dine penge er sikre, men det øger sikkerheden rigtig meget i forhold til software wallets. Hvis du vil læse om hardware wallets’ svagheder, så bør du læse denne meget gode artikel: https://en.bitcoin.it/wiki/Hardware_wallet